Effekttilstrækkelighed

Lancering af 'Grøn elbalance i fremtiden'

Green Power Denmark inviterer til lancering af projektet 'Grøn elbalance i fremtiden', som er udarbejdet på baggrund af en analyse i samarbejde med Ea Energianalyse.

Sikker Energi

Analyser fra Klimarådet, Energistyrelsen, Energinet og ENTSO-E har alle vist, at vi får udfordringer med at opretholde vores høje elforsyningssikkerhed i fremtiden. Særligt risikoen for effektmangel i bestemte vejrscenarier, hvor elforbruget er meget højt, og elproduktionen fra vind og sol er lav, vil påvirke elforsyningssikkerheden.

I lyset af energikrisen står det også klart, at vi ikke kan tage vores elforsyningssikkerhed for givet, og at vi er nødt til at udvise rettidig omhu og være opmærksomme på de udfordringer, der kommer.

Green Power Denmark har i samarbejde med Ea Energianalyse udarbejdet en analyse af konsekvenserne af den nuværende udvikling for danskernes elforsyningssikkerhed. I samarbejde med et bredt udsnit af aktører i elmarkedet, er der udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan vi imødekommer udfordringen og sikre elforsyningssikkerheden i takt med, at vi elektrificerer det fossile forbrug og udbygger med vind- og solenergi.

Til arrangementet vil vi præsentere konklusionerne fra analysen og branchens anbefalinger, og inviteret oplægsholdere fra virksomheder for hvem det er essentielt med en stabil elforsyning og virksomheder der kan sørge for, at der er strøm i stikkontakten, når der er behov for det, vil holde oplæg på dagen. Det endelige program vil snarest gøres tilgængeligt her på hjemmesiden.

Information

Sted
BLOX
Adresse

Bryghusgade 10, 1473 København

Dato og tidspunkt
27. februar 2024 kl. 12.30 - 16.00
Tilmelding
Arrangementet er udsolgt
Pris
Gratis

Kontakt

August Bech

August Bech

Konsulent
22 75 04 91