Ny model for tilslutningsbidrag for forbrugskunder
I regi af Green Power Denmark er elnetselskaberne i gang med at udvikle en justeret model for standardtilslutningsbidrag for forbrug i eldistributionsnettet.
Green Power Denmark vil give en introduktion af principperne bag en ny model for tilslutningsbidrag for forbrugskunder tilsluttet på 10 kV og højere og forbrugs- og produktionskunder i lavspændingsnettet. Modellen skal sikre en sammenhængende og omkostningsægte model for tilslutningsbidrag på tværs af forbrugs- og produktionsanlæg i distributionsnettet.
Store såvel som mindre kunders brug af elnettet ændrer sig i disse år, både hvad angår nye forbrugstilslutninger og udvidelse af eksisterende tilslutninger. Det er drevet af nye forbrugstyper som elbiler, elektrificering i fjernvarmen, industrielle egenproducenter og direkte linjer mv. Mængden af vedvarende energi vokser, og den 1. januar 2023 trådte den politisk bestemte producentbetaling i kraft.
Det er den udvikling, som en ny model for tilslutningsbidrag for forbrug skal understøtte.
Arrangementet er åbent for alle interesserede, og der er afsat god tid til dialog og input fra deltagerne. Mødet er tilrettelagt efter fysisk fremmøde, dog vil der være mulighed for at følge mødet online.
Foreløbigt program:
- Introduktion til rammen for og formålet med den nye metode
- Forbrugskunder tilsluttet 10 kV-nettet og højere
- Mindre forbrugskunder tilsluttet 400 V-nettet
- Den videre proces
Information
Skelbækgade 3A, 1717 København