Ny analyse: Danske vindhavne er for små og for få

I de kommende år vil udbygningen af havvind tage fart, og vindmøllerne vil blive større. Det sætter kapaciteten under pres i de danske havne, som i fremtiden kan risikere at stå svagere i den internationale konkurrence om udskibning af havvind i Nordeuropa.

– Danmark har som samfund en enestående mulighed for at få en god andel af de forretninger, der følger af den historisk store udbygning i Nordsøen med 300 GW havvind, som er forudsat i Oostende-erklæringen. Derfor er det vigtigt, at havnekapaciteten udbygges og havnefaciliteterne opgraderes med stærke kajanlæg og dybe sejlrender, lyder det fra Torben Möger Pedersen, bestyrelsesformand i CIP Fonden, og ledende partner Charlotte Jepsen, i en netop udgivet rapport om Danmarks havnekapacitet.

Danmark forventes at udbygge med i alt 52 GW havvind frem mod 2050. Fælles for alle disse udbygningsplaner er, at de er stærkt afhængige af havne, hvorfra elementer og komponenter til vindmølleparker skal produceres, udskibes og serviceres.

Men den danske havnekapacitet er ikke stor nok til at indfri de udbygningsmål for havvind, som Danmark har forpligtet sig til gennem de internationale erklæringer. Derfor er der brug for betydelige investeringer i havnekapaciteten, lyder konklusionen i analysen fra CIP Fonden.

Underdimensionerede havne

Green Power Denmark finder det positivt, at vi nu får et nuanceret bud på, hvad udbygningen af havvind kræver af danske vindhavne.

– Analysen understreger et stort behov for at fremtidssikre vores vindhavne. I Danmark har vi havne lige fra Hanstholm og Thyborøn til Køge og Rønne, som kan spille en aktiv rolle i værdikæden for havvind. Men uden havneudvidelser vil selv de mest erfarende vindhavne være underdimensionerede og blive flaskehalse i udbygningen. Samtidig kommer vi til at stå svagere i den internationale konkurrence om udskibning af havvindmøller til resten af Nordeuropa, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.

I starten af 00’erne bestod de danske havvindmølleparker af 2 MW-møller. Men siden da er vindmøllernes størrelse og effektivitet vokset markant, og i de kommende år forventes det, at 15 MW-møllen bliver den gængse mølletype. Det indebærer blandt andet vindmøllevinger på mere end 115 meter.

De nye industristandarder for mølledele medfører ifølge analysen, at kapaciteten i flere danske havne vil blive udfordret allerede fra 2025.

Konkurrence om Nordsøen

Selvom danske havne som bl.a. Esbjerg og Odense Havn gennem flere år har cementeret deres position som førende inden for havvindsprojekter i Europa, peger CIP Fondens analyse på, at danske havne vil blive udsat for øget international konkurrence i fremtiden, hvor bl.a. tyske og hollandske havne i stigende grad også forventes at satse på havvind.

Hvis vores havne ikke i tilstrækkelig grad kan håndtere fremtidens vindmøllekomponenter, kan det betyde, at både installatører, produktions- og servicevirksomheder tilvælger andre europæiske havne, særligt i forbindelse med projekter uden for dansk farvand. Det vil i sidste ende ramme den danske eksport af vindteknologi- og services.

– Vores mangeårige erfaring med havvind har gjort havnene til stærke aktører i Nordeuropa og et attraktivt sted for virksomheder i værdikæden. Danmark har derfor gode forudsætninger for også i fremtiden at tage del i opførelsen af de udenlandske havvindmølleparker. Men det kræver, at vi er villige til at tage de nødvendige beslutninger om flere langsigtede investeringer i f.eks. vejinfrastruktur, kajanlæg og mere havneplads. Det kan også betyde, at man nogle steder må fortsætte specialiseringen i havnene og prioritere aktiviteter på de trængte havneområder, siger Jan Hylleberg.

Havvindmøller i Danmark udgør et relativt lille marked sammenlignet med vores nabolande. En stor del af havnenes vindaktiviteter er derfor - allerede i dag – rettet mod udskibning af havvind til de omkringliggende lande i Nordsøen og Østersøen. Særligt Tyskland og Polen udgør et stort eksportpotentiale, vurderer analysen fra CIP Fonden.