Analyse nr. 13: Organisering af investeringer i energieffektiviseringer
Dette analysenotat afdækker en samarbejdsmodel, der har fokus på at organisere energieffektiviseringsprojekter på en måde, så de bliver mere attraktive for investorer. Undervejs redegøres der for en model, der bygger oven på de forretningskoncepter, som allerede anvendes af ESCO-branchen i Danmark.
Det sker blandt andet ved at tilpasse den kontrakt ESCO indgår med projektets ejer. Endvidere skal håndteringen af projekternes finansielle og kontraktlige forhold tilpasses en struktur, der kan samle flere projekter i et selvstændigt selskab, og derved styrke finansieringsvilkårene.
Analysen er tænkt som et diskussionsoplæg og redegør for en mulig model. Der er følgende hovedkonklusioner:
- Der er et stort uforløst potentiale for energieffektiviseringer i Danmark og internationalt.
- Blandt de centrale barrierer er et gab mellem finansieringsbehovet og eksisterende finansieringsmodeller.
- Hvis investeringer skal være tiltrække større investorer og mere attraktive kapitalmidler, skal de tilpasses og fremstilles på en form, som disse investorer er vant til at arbejde med for eksempel en obligationsstruktur.
- Generelt bygger samarbejdsmodellen med forretningskoncepter, der er kendt blandt ESCO-virksomheder i Danmark. Der tilføjes dog tre centrale elementer:
- Der oprettes en projektstyringskonto, hvor kontraktuelle aftaler placeres og alle finansielle transaktioner går igennem. Det vil sige, det er her långiver placerer sin kapital.
- På baggrund af af besparelsesgarantien fra ESCO, indgås en betalingsgaranti mellem projektets ejer og projektstyringskontoen, der gør besparelsen mere likvid.
- Der kan oprettes et selvstændigt selskab – et SPV – der kan samle projektstyringskonti og lånene i en pulje, som dermed kan refinansieres under langt bedre vilkår end de individuelle projekter.
Modellen har potentiale til at være attraktiv for større ejendomsselskaber, i industrien og blandt erhvervsbygninger. I voksende grad vil det også være aktuelt for offentlige bygninger, herunder hospitaler, sportsanlæg, kommunale og regionale kontorbygninger, skole og gymnasier, at overveje samarbejdsmodellen, da den kan adressere begrænsninger i anlægsloftet.
