Analyse nr. 4 - Scenarier for dansk el og fjernvarme 2020 til 2035
Det er nødvendigt med et kvalificeret grundlag, når debatten om udviklingen i det danske energisystem fra 2020 til 2035 begynder. I den forbindelse er det centralt, hvordan beslutninger og internationale forhold – alt andet lige – påvirker energisystemet set fra 2013.
Derfor har Dansk Energi analyseret scenarier for el- og fjernvarmesystemet i Danmark frem til 2035. Vi har analyseret hvordan og hvor meget EU's fremtidige CO2–målsætninger og de danske energipolitiske målsætninger påvirker energiomkostninger, CO2–emissioner og teknologispor i Danmark.
Følgende hovedkonklusioner kan uddrages af analysen:
- En fortsættelse af det nuværende afgifts- og støttesystem er afgørende for valget af teknologispor, og sikrer i sig selv cirka 80 procent VE i el- og fjernvarmesystemerne i 2020.
- En særskilt dansk målsætning om 100 procent VE i el- og fjernvarmesystemerne er dyrt for Danmark og presser den danske konkurrenceevne hvis der ikke kommer en betydende CO2-kvotepris.
- Efter 2030 er valget mellem nybygning af træpille kraftvarme versus havvind følsomt overfor ændringer i brændselsprisen for biomasse eller naturgas.
- Mængden af dansk elproduktionskapacitet i fremtiden er stærkt afhængig af hvor meget elimport vi regner med at have til rådighed i spidslasttimer.
- Der kommer øget variation i markedsprisen på el i fremtiden, hvilket skaber rum for fleksibelt forbrug.
Emne